Jeg vil helt sikkert komme til at bruge Google Maps igen. Den er nem at navigere rundt i, og man får mange ekstra oplysninger ud over kort og vis vej funktionen. Jeg søgte på bed and breakfast og på museum og fik mange gode henvisninger ved de valgte lokaliteter.
Det er også utroligt, så tæt man kan komme på et sted, når man vælger satelit. Jeg kiggede på vores hus og kunne først ikke forstå, hvorfor der var en stor hvid klat i haven. Men ved nærmere eftertanke, må det være fordi billedet er taget i maj og klatten er vores store gamle magnolia i blomst.
Har også oprettet mit eget kort over Rødvig og angivet placeringen af vores sommerhus og Rødvig Kro. Jeg forsøgte at lægge et billede på af sommerhuset, som jeg hentede fra mit Picasa Webalbum, men det kunne jeg ikke få til at fungere! Så kortet blev uden billeder.
Vis stort kort
søndag den 22. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det ser virkelig ud til at være en rigtig lækker strand ved Rødvig. Og til vinterbrug er der ikke de store problemer med alt for mange store sten i strandkanten, hvis det er en hurtig dukkert man går efter.
Hilsen birte
Hej Hanne,
sikke en unik beliggenhed det sommerhus har! Misundelse er en grim ting, men.....der er jo dejligt i Rødvig!
Hilsen Jette
Send en kommentar